


|
På det sønderjyske dyrskue i juni 2007
fik han
tildelt 23 point - 24 point er maksimum - med følgende beskrivelse:
Passende størrelse med en god type
med et
kønt hoved og en særdeles
velrejst hals, lidt mere dybde ønskes, passende bredde med god skulder,
lidt muskelfattig overlinie, særdeles velformet
kryds, rene og velstillede haser, forben med særdeles
velformede forknæ, velstillede baglemmer med lidt stramme bagkoder,
bevægelsen er lidt kort i både skridt og trav.
Pequo har i september 2009
bestået træk- og kørselsprøven (Zugleistungsprüfung) hos Schleswiger
Kaltblut i Heide, Tyskland, med karakteren 8 i helhed.
Han er interessant for koldblodsavlere, som ønsker blodfornyelse,
idet små bestande oftest lider under for nært beslægtede individer.
Således har man i Tyskland tidligere med succes blandet Schleswiger
Kaltblut hopper med Boulonnais blod, og Pequo har også bedækket en
del Schleswiger hopper.
Men han kan også tilføre mindre racer såsom Fjordhest, Haflinger
eller Tinker mere størrelse, eller give varmblodsheste mere masse,
hvis man ønsker en lidt sværere hest til kørsel, markarbejde,
ringridning, handicapridning eller bare ønsker en fredelig
fritidshest. Dog skal man altid tage hensyn til hoppens størrelse. I
Frankrig har man længe krydset Boulonnais med Arabere, hvis afkom
kaldes for Araboulonnais.
Pequo kan bruges på et
bredt udsnit af Boulonnais hopper, da han igennem sin far stammer fra en
af de mere sjældne familier.
|